1/10 Sandslot

Idag besøgte vi endnu et spændende sted, nemlig Hot Water Beach. Langt nede under sandet ligger der en lavablok, flere millioner år gammel, men stadig varm. Oven over den ligger et grundvandsreservoir, vandet varmes op og siver op igennem sandet på stranden. Det er så 60-65 grader varmt. Den helt store spøg er at grave sig en lille varmtvandspool. Det var der rigtig mange mennesker, der gjorde, inklusiv undertegnede, mens Freddy fotograferede løs. Beklageligvis var hukommelseskortet ikke i kameraet, det var ellers et sjovt syn, med ca 100 mennesker på et meget kort stykke strand, i færd med at grave små bassiner, mens det damper op af sandet. Man kan kun komme til det stykke strand, når det er ebbe, idag var det hen på eftermiddagen.

Formiddagen gik med en lille færgetur over en bred flod her i Whitianga, derefter en lille vandretur op på endnu et mindre bjerg med god udsigt og en dejlig frokost på en af landets mange, gode økocaféer.

Nu står den på en tur på pubben, Tonga fører over Frankrig, så vi vil ned og se resten, rugby, forstås.

30/9 På toppen

Coromandel er en fin, lille kystby og et rigtigt ferieområde. Efter en nat i bilen, på en god campingplads, gik vi op på bjerget, en tur, vi havde fået anbefalet af den søde dame på campingpladsen. Hun sagde at turen ville tage ca 4 timer, men det kom vi i tvivl om flere gange undervejs, se bare fruen klatre opad, på en nærmest ufremkommelig sti. Men der var sørme mange flotte udsigter undervejs, her er fx en af dem.

Efter at have kæmpet os opad og igennem regnskoven nåede vi så toppen. Deroppe stod denne inspirende mobilmast!

Hold da kæft, en tur, når man kommer fra et land, der er fladt som en pandekage!

På det nederste foto kan mobilmasten anes ude til venstre, på toppen af bakken og fruen er kommet til kræfter efter et besøg på en dejlig, økologisk café.

Den økologiske café havde gratis wifi, så vi fik oploaded alle vores vandreture til Runkeeper. De kan ses her: http://runkeeper.com/user/Extravel/activity

I slutningen af 1800-tallet blev der fundet guld i området og vi så faktisk flere mineskakter under opstigningen, spændende.

Så gik turen igen sydpå, nu sidder vi på et lille, hyggeligt motel i Whitianga, også en rigtig ferieby med fantastiske strande.

29/9 Hobbitrup

Så nåede vi til Hobbitrup eller Hobbitton som det hedder hernede. Det var rigtig flot. De begynder optagelserne af Hobbitten i næste uge. Derfor har de bygget alle hobbithullerne op igen. 

Efter optagelserne til Ringenes Herre, blev hele Hobbitrup ellers fjernet. 

Ifølge vores guide er det planen at alt skal blive stående efter optagelserne til Hobbitten. På settet til Ringenes Herre, var broen og gærderne f.eks. lavet af plasticsten. Denne gang er alt bygge op af 'rigtige' materialer. Hobbithullerne er også lavet store nok til at man faktisk kan gå ind i dem og lukke døren.

Planen er måske at bruge byen til events og/eller overnatning. 

Vi fik desværre kun lov til at gå på smalle indhegnede stier, da forberedelserne til optagelserne er langt fremskredne. 

Vores indsats vil kunne ses i filmen!! Vi var med til at stampe stierne i Hobbitrup, så der så befærdet ud. Vi bliver dog desværre ikke nævnt i rulleteksterne.

Her ses et hobbithul, lige ved vejen ind i Hobbitrup.

Og her et billede af det meste af Hobbitrup, set nede fra vejen ind i Hobbitrup. SELVESTE SÆKKEDYB ses øverst på bakken under egetræet til venstre for det store fyrretræ.

Egetræet er kunstigt. Det er lavet i rustfrit stål med gummibark og ca. 210.000 kunstige egeblade, købt i Taiwan og limet på af studerende. Det er en tro kopi af et ægte egetræ, som blev købt i nærheden for 11.000 $, fældet, skåret i bidder, nøje nummereret og rekonstrueret. For at være med ganske kort tid i hhv. den første og den sidste Ringenes Herre film.

Nu er vi kommet til Coromandel. Det er en halvø på østsiden af Nordøen. Det er meget tydeligt et feriested for New Zealænderne selv. Her er fantastisk flot. Det er et udtryk vi har brugt mange gange siden vi kom hertil.

28/9 Snoede bjergveje

En anelse trætte lykkedes det lige præcis at få pakket sammen og forlade lejligheden inden kl. 10 som vi skulle. 10.02 sad vi i bilen og var klar til at køre ud af Auckland.

Vi havde købt en bog med Ringenes Herre locations og Freddy forsikrede sin viv om at den lille afstikker til Port Waikato kun var på ca. 40 kilometer. Det er stedet hvor den lille gruppe hobbitter bliver angrebet at ringånderne. Det er et meget spændende landskab. Da vi først var kommet derud synes vi lige så godt vi kunne forsøge at køre 'tværs over' i stedet for samme vej tilbage. Det var nu også en fantastisk tur med rigtig mange gode udsigter. Her er en af dem.

Her til eftermiddag kom vi frem til Opal Hot Springs campingplads nær Matamata. Efter et bad i den udendørs pool med 39grader varmt vand fra en termisk kilde, er vi friske igen.

I morgen skal vi se Hobitton eller på dansk Hobbitrup. Det skal nok blive spændende. Mere herom senere.

27/9 På søen og andet vådt

Vi fik slappet af og sovet længe i dag i den komfortable lejlighed. Vi fik vasket noget tøj og vores sengetøj fra bilen, hvilket godt kan være en udfordring, når man kører rundt i en lille bil. Bagefter gik vi en tur i Auckland. Her fik Freddy repareret sine sko for 15 penge, hvorefter Tine bare måtte have et par nye vandresko til 175. På ingen måde urimeligt.

Om aftenen gik vi ombord på en laber sejlbåd 'Pride of Auckland', Vi sejlede ud til den største marina på den sydlige halvkugle, hvor der ligger mere end 2000 både. Her fik vi lidt mad inden vi rigtig skulle sejle.

På billede ses Tine egenhændigt styre skibet under en stor bro. Og vi fik ikke engang brug for redningsvesten.

Da vi nåede i havn, var skipper så opstemt at vi lige skulle have en øl før sengetid. Vi endte på en Irsk pub med levende musik og den ene øl blev til 1 Murphys red, 5 Murphys stout, 1 export gold og 2 G&T. Det lykkedes at finde hjem til lejligheden selvom det ikke var den direkte vej.

26/9 Faste balder

Som de morgenfriske mennesker vi jo er, måtte vi igen ud på en lille morgentur. Det første der skete var at Freddys fantastiske iphone blev væk i bilen og at det øsede ned. Det tog et kvarter at finde apparatet, trods det noget begrænsede område, den var blevet væk på, ca 8 m3! Da vi havde fundet den, var det holdt op med at regne. 

Da kauritræet er truet af udryddelse skal man desinficere sine støvler, før og efter turen, her ses manden igang med projektet.

Den første tur gik til et mindre vandfald i Waitakereområdet.

Nu var vi blevet kåde, så vi måtte gå endnu en tur, denne gang til det meget smukke Fairy vandfald. Det gik rigtig meget behageligt ned ad bakke i ca tre kvarter og bagefter gik det rigtig meget anstrengende op ad bakke i noget længere tid.

Fotoet viser ca en trediedel af vandfaldet, øverst anes fruen på broen.

Nu har vi slået os ned på et lejlighedshotel i Auckland, ovenpå dagens strabadser. Trafikken her i byen var en af dem, stadig stressende at køre i den forkerte side, især når der også er andre trafikanter i nærheden! Men vi fandt da hotellet. Flere gange, faktisk, mens vi cirklede rundt. Her ses vores lille, men veludstyrede sted, bemærk den toldfrie flaske på køkkenbordet. Og de fire pakker nudler.

Imorgen står den på sejltur i havnen, på et rigtigt sejlskib, forstås.

25/9 Mere Kauriland

Fra Dargaville gik turen igen sydpå, med en vag idé om at besøge det meget naturskønne Waitakere Ranges. Det er et område med skovklædte bakkedrag og småbjerge tæt på vestkysten og millionbyen Auckland. På vejen stødte vi på denne hobbithuleagtige økocafé ved navn Eutopia, skønt sted. Men koldt. Her er i det hele taget køligt, ideen om centralvarme er ikke slået an, og det er vel egentlig heller ikke rigtig nødvendigt i et land, hvor der sjældent er frost eller sne.

Vi besøgte endnu et kaurimuseum på vejen, så spørg bare, nu ved vi en hel del om træet. På museet var der et stykke træ, som var 30 millioner år gammelt og som stadig var træ, dvs det kunne forarbejdes! Nærmest ubegribeligt. På museet var der også koldt og det regnede. Altså udenfor. Vi besluttede os for at finde en b&b, når vi nærmede os the Ranges og tænk, så dumpede vi lige ind i en søndagsfrokost hos Bob og Heather. De bænkede os, serverede dejlig sen frokost, fremviste et 11 dage gammelt barnebarn(moderen var der også, deres datter), og vi følte os meget velkomne. Deres hus lå på toppen af en meget høj bakke og udsigten var fantastisk, også fra deres store boblekar, som vi varmede os i inden sengetid, skønt at få varmen og sove i en rigtig seng efter 2 nætter i bilen. Bob var også så venlig at forklare de åbenbart noget indviklede rugbyregler for Freddy, mens de så Irland slå Rusland. Irland er tilsyneladende årets overraskelse på rugbyfronten, så held og lykke herfra, bare de ikke slår vores glimrende værter.

24/9 Andreas's fødselsdag

Tidligt oppe på campingpladsen og i bad. Det var dejligt varmt, selvom gulvet var koldt. Vi tog ud til Kauriskoven for at gå en tur igennem og hen til det 7. største Kauritræ, der hedder Yakas og er opkaldt efter en Kauri gum digger af samme navn. Han var dalmatiner. Ikke hunden, men dem, der bor i Jugoslavien.

Det var en fantastisk oplevelse at gå igennem Kauriskoven. Den var helt regnskovsagtig og med masser af Kaurier i alle størrelser. På visse steder stod der en hel del meget store træer tæt sammen. Yakas var rigtig stor og man kunne komme helt hen og røre ved det. Som det ses på billedet, fylder en Tine ikke meget ved siden af det træ.

Vi kørte videre til Dargaville, hvor vi ringede til Andreas, lige inden han ikke havde fødselsdag mere (10 timers tidsforskel). Han havde dog ikke 'tid' til at tale med os, da han havde det lidt stramt. Det undrede vi os meget over hvad mon betød. Det viste sig dog at der var fødselsdagsfest på Lindegården og at det ikke var Andreas der sad ved computeren. Det gjorde en anden, som sandsynligvis var velforsynet med hjemmebrygget øl.

I Dargaville så vi aftenens interessante Rugby kamp i en privat social-club sammen med en masse New Zealændere og et par franskmænd. New Zealand vandt stort til næsten alles tilfredshed.

23/9 mod Kauriskoven

Vi kørte fra motellet i Kaitaia mod syd. Vi tog en lille bilfærge over en fjord til en lille by, der hedder Rawene. Vi gjorde stop i Opononi, hvor vi fik frokost og våde fødder. Det var super dejligt vejr, så vi måtte lige have dyppet fødderne. Det var koldt. Særligt for dem, der fik våde cowboybukser (dem der ikke ses på billedet).

Vi gik en lille tur ud på spidsen af indsejlingen til fjorden. Bemærk bukserne, der er foldet op.

Vi kørte videre og så verdens største levende Kauri træ. Wow!!! Træet er en slags nationalsymbol og den type Kauri, vokser kun på den nordligste halvdel (ca. ) af nordøen. De små klatter i bunden af billedet er mennesker.

Vi sluttede dagen på en lille campingplads midt i skoven. Der var rigelige forsyninger af myg.

Nordpå

Efter et par luksusdage i Paihia, som vi konsekvent omtaler som Tapia, vendte vi næsen mod nord. Vi overnattede på en lille, hyggelig campingplads og nu skulle bilen jo stå sin prøve! Der var trangt. Og varmt. Og vi havde desværre også fået lukket en myg ind. Verdens dummeste myg. I stedet for at forsyne sig straks, summede den rundt det meste af natten og forstyrrede. Men det lykkedes såmænd alligevel at sove. Således friske kørte vi mod Cape Reinga, gennem storslået, men meget øde natur.
På Cape Reinga, der regnes for enden af New Zealand, står der et fyrtårn, det kan anes på et af billederne.
For maorierne har stedet en enorm, mytologisk betydning. Det er nemlig her, de dødes sjæle forlader jorden og rejser videre til åndeverdenen. De glider ganske enkelt ned af rødderne på et 800 år gammelt træ, der står helt ude på spidsen af klippen.
Vi gik en sej tur ned ad en sti ved kanten af havet og op igen. Her mødes i øvrigt også Det Tasmanske Hav og Stillehavet.
Senere, sydpå igen, fandt vi en naturovernatningsplads, husets herre ses på den højst idylliske strand øverst.
På foto 2 anes en rød ring ca i midten, det er vores lille camperbil.
Foto 3 viser udsigten mod fyrtårnet, oppe fra bjerget. Tænk, vi gik en lang morgentur! Startede 6.30(jetlag???) og kartede op på adskillige store bakker. Og ned igen.
På foto 4 står fruen i en kopi af en hytte, som blev brugt af de mænd, som i 1800-tallet og op til 1930'erne gravede harpiks op af jorden. Den kom fra store kauri-træer, begravet i sumpområder for 150000-45000 år siden. Den blev brugt til at fremstille lak, fernis og maling. Nu graves træerne op og der fremstilles møbler og kunsthåndværk af det smukke træ.

Paihia er en fin, lille by på østkysten af nordøen. Det er her, New Zealænderne selv holder ferie og her er sådan lidt Gillelejestemning.
Området, nærmere bestemt bugten her, hedder Bay of Islands, og den er ganske rigtigt fuld af små øer, tydeligvis af vulkansk oprindelse. Overfor byen ligger Russell, stedet hvor Kaptajn Cook gik i land. Russell var tidligere kendt som syndens by, så vi skyndte os at sejle derover. Vi så nu ikke meget til nogen syndige aktiviteter, men besøgte byens lille, hyggelige museum. På det midterste foto ses et af New Zealands mange smukke, blomstrende træer, vist nok et pohutukawatræ. Nederst et enormt nåletræ i Paihia. Øverst nyder fruen sejlturen fra Paihia, fuld af forventning mht det med synden!

Så kom vi til New Zealand

Vi kom til Auckland om morgenen og tog ud til vores lufthavnsmotel. Vi kunne ikke få værelset da vi kom, så vi tog en tur til byen. Der var stuvende fyldt med rugby tilhængere. Specielt irere og australiere var rigt repræsenteret og i særdeles godt humør. Det var koldt, blæsende og det regnede det meste af tiden. Det lykkedes til sidst at få købt en flaske vin og et par sandwich til at tage med hjem og få spist noget thai-frokost.

Dagen efter tog vi ud og hentede vores bil. Det er den på billedet. Den er ny i flåden. Det betyder at alt udstyret i den er nyt (potter og pander m.v.) men bilen er ikke. Den er overhovedet ikke større end den ser ud til. Slet ikke indvendigt.

Herren var gået hen og blevet godt forkølet, derfor besluttede vi os for at booke et par nætter på et 4,5 stjernet hotel i Paihia. Det er udenfor det hotel at bilen er fotograferet.

Da vi ankom til hotellet blev vi straks opgraderet til et dejligt stort værelse. Hotellet var pyntet med 'underlige' flag. Det viste sig at være Tongas flag. For på hotellet boede rugby landsholdet fra Tonga. De var dog ikke specielt glade, da de havde tabt de første 2 kampe i deres pulje. Men vi hepper på dem herfra.

Der er jo VM i rugby herovre. Det er KÆMPESTORT.

Så er vi her igen

Vi har nu i flere dage været uden forbindelse til det store net, men nu er vi her igen.
Disse fotos er fra Singapore, de midterste er af hhv et buddhistist og et hinduistisk tempel, de lå ved siden af hinanden på en travl gågade med en masse små boder.
Det nederste viser det berømte Raffles Hotel, kendt for at være stedet, hvor drinken Singapore Sling blev opfundet. Der blandes stadig omkring 2000 om dagen der.
På det øverste foto er fruen netop igang med at dykke ned i førnævnte drink. Fotoet er taget, før jeg fandt myren, en noget uventet og, baseret på tjenerens bestyrtede udtryk, ikke helt reglementeret ingrediens. Stemningen fejlede intet, vi sad nærmest ved bredden af Singapore River.
Singapore var spændende, øst møder vest, men også ganske hektisk. Der bor 5 mill på et relativt lille område, det kan godt mærkes.

Så sidder vi i lufthavnen i Singapore, vi skal boarde om en times tid.
Det har været spændende dage i Singapore, men hold da op, der er mange mennesker. Vejret idag var også nærmest ulidelig varmt, over 30` og meget høj luftfugtighed.
Der er 4 officielle sprog i Singapore, engelsk, kinesisk, malay og et til, som jeg ikke kan huske, find det på wikipedia.
Idag var vi i Little India, en bydel, hovedsagelig befolket af indere, der var masser af sanseindtryk, dufte, larm, farver, spændende.
Tilsyneladende handler Singapore om shopping, her er fuld af shopping centre og venlige mennesker, der vil sørge for at man bliver transporteret ud til smykkecenteret, computercenteret, osv.
På billedet kan I se hvordan vi bliver 'overtalt' til at købe en vidvinkel linse til kameraet :)

Tine flader ud

Nu er vi fremme i Singapore, efter en meget lang flyvetur. Vi var så heldige at blive opgraderet på flyet, det betød først og fremmest mere plads til benene, og vi havde endnu ikke fået sat os, før vi fik et glas champagne, lige noget for fruen. En medpassager var knap så heldig, han måtte tage det meste af turen iført håndjern, efter en batalje med en anden passager, nok ikke helt appelsinfri.

Singapore er en tæt bebygget og meget trafikeret by, her er liv, larm og lys. og meget, meget varmt og fugtigt. Her er spektakulære højhuse, et af dem havde noget, der lignede et skib oppe på toppen. 

Om lidt vil vi opsøge et af de mange gadekøkkener, der skulle man efter sigende kunne få spændende og lækker mad, østfusionskøkken.

Endelig afsted

Golfturen blev afviklet men ikke ballonturen. Det var vældig hyggeligt at være afsted med en busfuld svenskere. Som det må være klart for enhver, blev der gået til den. Men de har faktisk humor, broderfolket, i hvert fald når der er gået gammel dansk mv. I den. Nå men tilbage til sagen. Sidder nu i loungen i lufthavnen, første stop på den lange tur er Frankfurt. Derefter Singapore, hvor vi skal være et par dage. Tænk, nu er den dag vi har ventet på så længe endelig kommet! Der er sommerfugle i maven. Slut herfra, Singapore Sling, here we come!

En blog er født

Nu har vi oprettet denne blog på blogspot.com. Så kan vi skrive lidt om hvad vi oplever og uploade nogle billeder.

I dag var vi inde og tale med Britta på rejsebureauet. Vi fik en masse gode tips til hvad vi absolut ikke må gå glip af på turen. Vi fik nærmest indtryk af at det kunne komme til at knibe med tiden.

På mandag kommer Fria som er vokset op i New Plymouth på den vestlige side af nordøen. Hun kan nok også give os en masse tips og værdifuld info.

Der er nu kun 5 dage til vi tager afsted. Det er næsten helt uvirkeligt at den tur vi har planlagt og glædet os til så længe, nu er så tæt på.

Vi ses.

PS: Der er i øvrigt stadig et 72 m2 stort festtelt, der skal pilles ned. En 2-dages golftur, der skal klares og en ballontur (forhåbentlig hvis vejret holder) på søndag. Pyha. Men vi er jo nogen, der arbejder bedst (eller udelukkende) under pres.