onsdag den 21. september 2011
Så er vi her igen
Vi har nu i flere dage været uden forbindelse til det store net, men nu er vi her igen.
Disse fotos er fra Singapore, de midterste er af hhv et buddhistist og et hinduistisk tempel, de lå ved siden af hinanden på en travl gågade med en masse små boder.
Det nederste viser det berømte Raffles Hotel, kendt for at være stedet, hvor drinken Singapore Sling blev opfundet. Der blandes stadig omkring 2000 om dagen der.
På det øverste foto er fruen netop igang med at dykke ned i førnævnte drink. Fotoet er taget, før jeg fandt myren, en noget uventet og, baseret på tjenerens bestyrtede udtryk, ikke helt reglementeret ingrediens. Stemningen fejlede intet, vi sad nærmest ved bredden af Singapore River.
Singapore var spændende, øst møder vest, men også ganske hektisk. Der bor 5 mill på et relativt lille område, det kan godt mærkes.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar