Vi dalrede lidt rundt i bydelen og tog så med hotellets shuttle ud til lufthavnen, en vældig underholdende tur, der nærmest mindede om en tur i rutsjebanen og bl.a. inkluderede en medtrafikant, der rullede ruden ned og råbte 'What do you think you are doing coming out of there like that'. Og vores chauffør replikerede rapt: 'Is it your big day out - honking the horn'. Underholdende, men nok ikke så trafiksikkert.
Før vi forlod vores hotelværelse havde en af os, der ikke ville efterlade slatten på hotelværelset, hældt de sidste tre glas hvidvin i vores termokande og sammen med en pose chips, kom de til at udgøre en let frokost, som jeg nødig vil placere i madpyramiden. Og op i flyet kom vi da, termokanden tom, som sikkerhedsfyren sagde: We like them empty!
9 en halv time senere landede vi i Bangkok og fandt en taxa, der kunne køre os til vores hotel. Troede vi. Hotellet hedder President Solitaire og ligger i Sukhumvit Soi 11. Vi passerede adskillige hoteller, hvor President indgik i navnet, men måtte til sidst ringe og bede receptionisten forklare vejen for chaufføren. Men så lykkedes det også. Det gik også op for os at det er hele blokken, der hedder 11, det er altså ikke et vejnummer.
Vores umiddelbare indtryk af Bangkok er kaos. Trafikalt, fx. Der var, trods det sene tidspunkt, vældig megen trafik overalt. Fint pyntede lastbiler, små sjove tuktuk'er, som er en slags trehjulet åben minibil med plads til 3-4 passagerer under et halvtag, almindelige biler, knallerter, scootere og motorcykler, taxaer, busser, og alle snor sig ind i mellem hinanden.
Vi fik et stort værelse, faktisk nærmest en minilejlighed, med en meget stor himmelseng og boblebad, ren luksus. Vi var sultne, efter den lette frokost og det lille flymåltid, men trods det sene tidspunkt, den var vel omkring 2 om natten, fandt vi hurtigt et sted, der var åbent. Den her by sover vist aldrig. Men det gjorde vi snart, trætte efter at få rodet rundt med tiden igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar