80% af dyre- og
plantearterne i Australien, findes kun her. Det er nogenlunde det
samme som i New Zealand. Men da vi kun har 5 dage her og gerne vil se
en del af de specielle dyr, måtte vi en tur i Wildlife Sydney. Det
ligger bekvemt lige på den anden side af Pyrmont Bridge, som er en
gangbro over Darling Harbour, der går nærmest lige udenfor vores
hotel.
Da vi kom derned,
havde de tilbud på at se Wildllife Sydney, Sydney Aquarium og Sydney
Tower Eye, så det besluttede vi os for.
Sydney Wildlife
holder kun dyr, der er naturligt hjemmehørende i Australien. Og
ligesom i New Zealand, gør man også meget ud af at mange af dyrene
er truede og parken deltager opdræt og udsætning af dyr i naturen.
Noget af det første
vi så var et meget varmt område med store og flotte sommerfugle,
der fløj rundt blandt publikum. Meget fint, selvom der var et
eksemplar, der ikke så helt frisk ud efter at have sat sig på en
lille pige, der blev lidt utryg og forsøgte at 'tørre' den af sin
hånd. Det er nok 'forhåbentlig' ikke truede arter, der får lov at
flyve rundt blandt publikum på den måde.
Derefter kom vi ind
i en koala skov. En del af koalaerne havde unger. Koalaen har tre
tommelfingre og en klo på hver hånd. På billedet herunder ses i
hvert fald de 2 tommelfingre tydeligt.
Koalaen lever (som
bekendt) af eukalyptusblade. De er giftige og indeholder ikke megen
næring. Den er helt specialiseret til at spise disse blade, hvilket
også er en del af årsagen til dens tilbagegang. Store områder med
eukalyptus er blevet ryddet for at blive brugt til andre formål.
For at kunne
nedbryde eukalyptusbladene har koalaen en meget lang mave/tarm, der
indeholder en speciel bakterie. Ungerne fødes ikke med denne
bakterie, men moderen laver en 'kage', der indeholder den, som ungen
så spiser som det første måltid. Ikke lækkert – men nødvendigt.
Et andet helt
specielt australsk dyr er Wombatten. Det er et lille pelsdyr, der
'støver' rundt i bunden af skoven om natten. Den er tilsyneladende
ret mageligt anlagt, som det ses herunder.
Outback, som det
hedder, er det kæmpe område, der ligger i midten af Australien. Der
er varmt om dagen og koldt om natten og det regner meget lidt. Mange
af planterne er specialiseret til at kunne optage dug igennem
bladene. Og mange af dyrene er små pungdyr og gnavere, som er
specialiseret til slet ikke at drikke. Der er også lidt større dyr
i outback. Nogle af dem er glade for blanke knapper på fotografens
cowboybukser. Det ses herunder.
Emuen kunne måske
også mærke at tyksakken i flere tilfælde har spist emu!!.
Heldigvis ilede dyrepasseren til og gennede emuen ind i sit
indelukke. Emuerne er nu ret sjove. De render rundt og pikker i
alting – lidt ligesom høns. Der var også kænguruer i outback. Og
den mindre Wallaby. De siges dog ikke at være direkte i familie.
Wallabien er kun ca. 1 meter høj og noget kraftigere bygget. Den
røde kænguru kan blive op til 2 meter høj. Den har et hoved, der
nærmest ligner et æsels og 'piller' også i alting. Det er åbenbart
en god strategi i outback.
Så kom vi til
parkens stolthed. En kæmpe saltvandskrokodille. Den vokser hele
livet og kan blive meget gammel. Det eksemplar de har her, er blevet
fjernet fra et floddelta, hvor den holdt til, fordi man mente den var
til fare for mennesker. Man har forsøgt at finde en mage til den 2
gange. Begge gange har det ført til hunnens død. Nu har de
besluttet ikke at prøve igen, hvilket nok er meget godt. Krokodiller
er meget territoriale. Det er en flot fyr med fine 'bisser'. Se selv.
Her ligger han på
bunden.
Efter at have fået
lidt frokost og hvilet os lidt, mente vi lige at kunne nå akvariet
inden aftensmaden.
Det ligger nede på
havnen, ved siden af wildlife, men viste sig alligevel at være
temmelig stort. Der var rigtig mange meget interessante havdyr.
Farverige fisk, mest koralfisk. Herunder ganske mange, som vi kender
som akvariefisk i Danmark. Store flotte flodfisk, torsk og bars, der
alle er specielle for Australien. Søheste og forskellige gobler.
Nogle dødeligt giftige. Vi har taget masser af billeder, men de kan
desværre ikke alle sammen komme med her.
En af akvariets
stoltheder er søkoen herunder. Det var kun hunnen, der kunne ses, da
hannen desværre var i karantæne. Han havde tilføjet hende nogle
skrammer, som ses herunder i et parringsforsøg. Derfor var han i
isolation.
Søkoen lever af
planter, som den græsser af havbunden. Den spiser meget, faktisk op
til 10% af dens vægt pr. dag. Og efterlader et helt bart sandspor på
havbunden, når den græsser. Men den ser venlig ud og man mener at
søkoen står bag nogle beretninger, hvor søfolk, mener at de har
set havfruer.
Der var naturligvis
også hajer i akvariet. Mange hajarter er truet i dag, fordi man har
jaget dem skånselsløst. Først fordi de blev udråbt til fjende
nummer 1 og siden for at bruge finnerne til hajfinnesuppe.
Hajfinnesuppe blev meget populært, specielt i asien i 80'erne. Der
blev (og bliver stadig) fanget rigtig mange hajarter, hvor kun
finnerne bliver brugt og resten bare smidt tilbage i havet. Det er
naturligvis ikke godt – så ikke mere hajfinnesuppe her.
Hajerne udgør dog
i et vist omfang en trussel for mennesker. Den hvide haj (dødens
gab) holder til omkring Australiens østkyst (hvor vi er). Den lever
bl.a. af sæler, der kan forveksles med surfbrædder. Herunder ses et
flot eksemplar.
Tænderne er skarpe
som barberblade og hajen er fantastisk fleksibel. Den kan nærmest
vende 180 grader om sin egen akse. Det skyldes at den ikke har et
skelet af knogler, men kun brusk, som er meget mere fleksibelt. Lad
være med at klappe den, hvis du møder en!
Der var også en
Wobbegong. Den var desværre ikke glad for at blive fotograferet.
Akvariet deltager i et udsætningsprogram for Wobbegonger og har
opdrættet og udsat mindst 1. Wobbegongen er en haj med en stor rund
mund og nogle meget flotte aftegninger. Den findes også kun her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar