2016-02-14 Valentin og vandretur

I dag er det Valentinsdag, noget som cubanerne går højt op i. Forelskede par ses overalt i byen, gerne med en meget pyntet blomst, med glimmer, cellofan og en lille nuttet bamse. Fordi kommunismen afskaffede juleaften (den blev dog genindført ved sidste pavebesøg i 1996), er dette dagen, hvor man dyrker hinanden og familien, og vores guide forberedte os på, at det ville blive svært at få et bord på en restaurant. Det holdt stik.

Inden vi nåede så langt, skulle vi dog først igennem dagens program, som startede med en vandretur ad byens handelsstrøg. Det er dog ikke et handelsstrøg, som vi forstår det, der er ganske få varer at købe. Cubanerne får deres løn udbetalt i den lokale møntfod, pesos, ca. 150 kr. om måneden, som kan bruges til basale fornødenheder, men der findes også en turistvaluta, cuc, som kan bruges til at købe mere luksusprægede varer for. Ingen betaler husleje, alle får den samme løn, og folk lider generelt ingen nød. Men ønsker man sig fx en tandpasta med smag og skum, kan den kun købes for cuc. Det kan også bedst betale sig for cubanerne at arbejde med turister, fordi der så falder cuc-drikkepenge af.

Turen gik rundt i Gamle Havanna, en bydel, der står på Unescos verdensarvsliste, og cubanerne er meget stolte af den. Her er smukke, gamle byhuse, i smukt forfald, for riget fattes penge og har gjort det længe.

Husene er pyntet efter alle kunstens regler, med balkoner, stuk, div borter over vinduer og døre og malet i fine pastelfarver, og der er en særlig stemning, især fordi de stadig bebos, så her er myldrende liv og vasketøj og potteplanter på altanerne.

Vi kom også forbi et fint gammelt Apotek fra tiden før revolutionen. Det var grundlagt af Johnson familien, som flygtede til USA efter revolutionen og videreførte firmaet herfra. Det er senere blevet børsnoteret og hedder i dag Johnson & Johnson.

Før revolutionen var der et rigt forretningsliv i Cuba, med en kæmpe forskel i levestandard på rig og fattig og meget korruption, til fordel for de rige. Sammen med tankegodset fra Jose Marti om at alle har ret til frihed, har det nok givet en frodig grobund for den Cubanske revolution.

Efter turen kørte vi til en fin restaurant, som bliver brugt ved statsbesøg, og fik en udmærket frokost.

Bagefter var det tid at se revolutionsmuseet. Her så vi den båd, som fragtede 82 revolutionære herover fra Mexico i 1957, inkl. de våben, det var lykkedes dem at stjæle fra et militærlager, og vi kan godt afsløre, at der næppe har været plads til de store udfoldelser undervejs på den ugelange tur.

Bagefter kunne man vælge at blive sat af ved hotellet, hvad hovedparten gjorde, eller blive sat af i den gamle bydel og vandre tilbage, hvad vi og fire andre gjorde. Her blev vi ret hurtigt kapret af en ældre cubaner, som helt bestemt godt kunne skaffe os et bord på en restaurant, og vi gik ad de gamle gader og op ad stejle trapper, hen ad svalegange og endte på en hyggelig stor balkonrestaurant, men alt var booket pga. Valentin. Vi fik os en drink og en snak med manden, bl.a. om Cubas fremtid efter Castrobrødrene, en fremtid, han ikke så lyst på. Efter hans opfattelse ville landet nærmest blive solgt til amerikanerne, og der ville komme problemer med stoffer, prostitution og kriminalitet. I øvrigt var han helt sikker på at Obama ville komme på besøg indenfor den næste måned. Ja, vi får se.
Fidel er knap 90 og har overladt roret til sin fire år yngre bror, Raul, men han er jo så også en ældre herre, selvom han siges at være i væsentlig bedre fysisk form på grund af sin militære baggrund.

Da det ikke var lykkedes os at finde et sted at spise, gik vi op på hotelværelset for at hvile os lidt og gå ud senere, men klokken var 6.24, da vi vågnede og så var det problem jo løst!