10/1 2013 Højt til vejrs

Vi vågnede ganske udhvilede (efter ca. 10 timers søvn!) Efter temmelig meget morgenmad (Tine var vist sulten, da hun lavede toasts), satte vi sejl og kurs mod Hope Town. En hyggelig by, lidt længere oppe ad Elbow Cay. Vores ankerplads var på sydspidsen. 

Hope Towns vartegn er et fint rød- og hvidstribet fyrtårn. Det blev bygget i 1864 af englænderne og genopbygget i 1934. Siden er det  ikke blevet væsentligt moderniseret. Ude fra, ser det sådan her ud.

Fyrtårnet er et af vist nok 2 i verden, der stadig lyser ved hjælp af petroleum og betjenes manuelt. Det er nærmest lavet som et urværk. Det vil sige at det skal 'trækkes op' hver dag. Det sker ved at man hejser et lod op i toppen, der så langsomt falder ned gennem et rør midt i fyrtårnet. Præcist som et Bornholmerur. Her ses mekanismen som loddet hænger i.

Loddet trækker fyrtårnets ydre kappe rundt, så det blinker med det rigtige interval. Billedet her er taget igennem kappen, så man kan se linsen.

Selvom kappen må være tonstung, kan man få den til at køre rundt, blot ved at skubbe til den med en enkelt finger. Det hele er præcist balanceret, ligesom et urværk.

Man kan gå ud på en afsats øverst oppe. Her ses Tine og den fantastiske udsigt.

Ved fyrtårnets fod, ligger 2 fine ottekantede huse. Her bor de 2 bahamiske familier, der passer fyrtårnet. De skal bære petroleum op i dunke, tænde lampen og trække 'urværket' op hver dag. 

Der er et pænt stykke op ad trappen, som det kan ses her. Ifølge Simon er der 101 trin. Vi talte ikke.

Nu var det tid til en lille byvandring. Hope Town er en meget idyllisk og meget karibisk by med smalle gader og pastelfarvede huse. 

Den er lidt af en attraktion her i området. Havnen og byen var ganske velbesøgt.  Husene ligger nærmest på 3 rækker fra havnen og opad. I mellem dem er der 2 små veje. Den nederste ses på billedet ovenfor. Her ses havnefronten med de mange bådebroer. 

Vi fik frokost på en hyggelig lille restaurant, hvor terassen stod på pæle i vandet. Cracked Conch og Grouperfisk. Lækkert.

På den anden side af øen var der naturligvis en fantastisk og næsten mennesketom strand. 

Efter et par hyggelige timer på øen, hvor vi også fik besøgt det lokale museum og købt 2 lækre hjemmebagte brød hos Vernon, var det tid til lidt mere sejlads. Det var blæst lidt op i løbet af dagen, så vi sejlede uden storsejlet, men kun med mesansejlet og et halvt forsejl. Alligevel gik det fint fremad med omkring 6 knob og det gode skib Observer lå fint og stabilt i vandet.

På vejen fik vi fisket lidt. Vi sejlede hen over et menneskeskabt 'rev', hvor Simon vidste at der tit er fisk at fange. Vi fik også en Jack på. Vi ved ikke lige hvad den hedder på dansk. Den kommer alligevel ikke når man kalder og den kan heller ikke spises. Den røg ud igen. 

De menneskeskabte 'rev', der ligger ved flere af øerne, består af diverse udtjente biler, golfvogne, køleskabe og andet godt som tømmes for olie og diverse andre forurenende sager og derefter 'dumpes' i vandet. Det giver rigtig gode gemmesteder for fiskene og således gode fiskemuligheder for os.

Nu er vi fremme ved dagens ankerplads. Det er et paradisisk sted, ved en ikke helt lille privat ø, hvor der ligger et resort. Der er ikke adgang til selve øen, men man kan jo bare ankre op lige udenfor – ha ha.

I morgen tidlig skal vi dykke efter hummere. Simon har nogle gode steder lige i nærheden.