I dag var det kun en fordel. Vi skulle mødes med vores kaptajn kl. 10 og inden da skulle vi pakke sammen vaske op og rydde af vejen i huset.
Vi vågnede til lidt mere vind end der har været de sidste par dage, men det virkede nu lovende for turen. Vinden har været under 10 km/t, men er nu oppe på ca. 15.
Vores kaptajn er en rund englænder ved navn Simon. Han fortæller meget om skibet og alt hvad der er værd at vide om sejladsen. Her er det gode skib Observer.
Skibet er en 60 fods ketch. Simon har haft den i 4 år og gennemrestaureret den.
Først sejlede vi hen til et nærliggende koralrev. Vi monterede svømmefødder, snorkel og maske. Korallerne var meget tæt på overfladen, så man skulle passe lidt på for ikke at komme til at røre dem. Det er et fredet område, hvor man gerne må snorkle, men ikke røre eller fjerne noget.
Herefter var det tid til at sætte sejl. Vi var blevet enige med Simon om at sejle ud til Great Guana Cay, hvor der en slags fest om søndagen. Med bl.a. lokale retter og musik. Her er vi på vej.
På vej til Great Guana Cay, passerede vi Scotland Cay. Det er en ret stor privat ø, hvor der kun er adgang for beboere og deres gæster. Beboerne er meget rige og berømte mennesker. Vi måtte holde os væk, da vi ikke var kvalificerede på hverken den første eller anden parameter.
Vi ankom til Great Guana Cay, som viste sig at være meget hyggelig. De eneste biler, der kørte rundt her var golfvogne. De havde dog nummerplader og man skal have kørekort for at køre dem. Øen er meget karibisk. Lige som man forestiller sig, med små pastelfarvede huse og kokospalmer i haven. Det er vældig hyggeligt. Vi gik op til Nibbers for at høre livemusik og spise gris.
Det viste sig at livemusikken ikke var live, men meget høj umba-umba og en masse meget unge amerikanere, der dansede rundt med øl i hånden. Det på bahamisk vis marinerede svin, var udmærket og man kunne sidde inde i en pavillon i ly for musikken og de kåde unge og spise det.
Efter at have fået godt med gris, gik vi en lang tur på stranden. Det er den yderste ø mod Atlanterhavet, så stranden er fantastisk. Bred med fint hvidt sand og store turkisblå bølger. Helt henne ved nedgangen fra party-stedet, var der en del mennesker, men bare nogle hundrede meter længere væk, så der sådan her ud.
Nu er vi tilbage på skibet og har fundet et stille ankersted i en bugt og har nydt en fantastisk solnedgang og ser lige nu på en flot stjernehimmel.
Tænk at sidde udendørs i shorts og t-shirt en januar aften. Kald os bare vikinger.
Tillykke til Thera - 2 måneder i dag. Knus herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar