mandag den 10. oktober 2011

10/10 På det forsvundne bjerg





Sydvest for New Plymouth, ud til havet, ligger der et meget stort bjerg, Taranaki. Det er helt perfekt kegleformet, som en vulkan, hvad det også er. Hele området omkring er nationalpark. Bjerget er meget flot og da det vist er det eneste i området kan det ses som et stort vartegn nærmest over hele byen. Og det skulle da også bestiges. Vi tog masser af fine fotos på vej op, det kan vi sagtens påstå, da der igen ligesom manglede et hukommelseskort i kameraet. Men Freddy tog et par stykker med mobiltelefonen. Om vi virkelig kan bevise at vi var netop på det bjerg bliver nok svært. Det var nemlig meget tåget og toppen så vi ikke noget til. Heller ikke ret meget andet, egentlig. Da vi nåede op til et sted, hvor sneen lå på stien og tågen gjorde det umuligt at se stiens videre forløb, gik vi ned igen, våde og vindblæste. Men det var en fin tur.
Hjemme fik vi vasket, det kan godt være et logistisk problem, når man sådan er på farten, især med tøj, der ikke kan tørretumbles. En andet logistisk udfordring er bilens indretning, mere herom senere. 
I morgen går turen igen sydpå, hvor ved vi ikke endnu, men i hvert fald ad kystvejen rundt om bjerget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar