Vi kørte sydpå fra Blenheim med kurs
mod Kaikoura, som er en gammel hvalfangerby. På vejen gjorde vi
holdt ved denne karakteristisk sorte strand. Sandet er lavasand,
derfor er det sort. Her var mange fine slebne sten og kæmpe bølger
rullede ind. I baggrunden ses to af områdets bjergkæder, med sne
på.
En af de ting, der skal prøves her er
crayfish, lokale hummere, som sælges fra små boder ved vejkanten.
Deraf kunne man måske udlede at de så nok er billige, men det er
ikke tilfældet. Den her krabat kostede 60 $. Men hold da kæft, hvor
den smagte godt, der på kanten af stranden, med vind i håret(de af
os, der har hår), lyden af bølger og en måge, der tiggede
insisterende.
Sea food eller see food? Sådan ser en
hummer ud, når den er splittet til atomer.
Undervejs gjorde vi holdt flere steder,
hvor der var sæler. De dasede på klipperne eller svømmede i små,
naturskabte bassiner. Da vi nåede Kaikoura, kørte vi en tur ud på
spidsen af den halvø, som byen ligger i læ af og herude lå mutter
her og hyggede, ganske tæt på stien og helt uanfægtet af vores
begejstrede mumlen. Hendes to teenagere lå i buskadset ved siden af.
I morgen tidlig skal vi sejle ud og se
hvaler, WOW! Det er skidedyrt, da det er nogle lokale maorier, der
har eneret på turene, men så må vi jo leve af mere ydmyge ting end
frisk hummer fremover.
Dagens tur gik fra Blenheim til
Kaikoura.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar