Stor ståhej fra morgenstunden. Vi skulle med færgen kl 8, check-ind-tid kl 7, så vi var tidligt oppe. Det viste sig at være en god idé, vi havde nemlig fået fumlet reservationsnummeret væk, tænk engang, og da vi ankom, kunne den ellers meget servicemindede mand ikke finde os på sin computer. Vi ringede til biludlejningsfirmaet, som først åbnede kl 8, ledte både de sandsynlige og de usandsynlige steder, men væk var den. Pludselig fik husets herre en brillemant idé, han spurgte hvornår færgen sejlede og da svaret var 8.30 var vi klar over, at det nok var den anden færge, vi skulle med. Og der var da heller ingen problemer med at finde os i systemet der. Fruen indrømmer åbent at jeg drog et lettelsens suk lige der. Denne færge rummede en sjov overraskelse. Man kunne, ifølge informative skilte, gå i land i Ystad, Rønne og Sassnitz og på væggen i Bistro Bornholm, dvs cafeteriet, stod dette digt, behørigt, men ikke helt korrekt, oversat til engelsk. (Det lille stykke papir)
Indsejlingen til Picton, en lille idyllisk by på nordspidsen af øen, var meget smuk og blev nydt i fulde drag. Turen tog i alt tre timer og indsejlingen nok en time.
Vi fandt en fin campingplads og gik en tur op på et bjerg i nærheden. Bare et lille et. Og ned på stranden, hvor der var bittesmå babysnegle.
Dagens rute var altså afrejse fra Wellington, sejltur til Sydøen og nu er vi i Picton, hvor færgen lægger til.
I morgen skal vi sejle igen, denne gang nordvest på, og derefter vandre i et par dage.
I øvrigt er her en lille kuriøs ting, som man måske ikke tænker over: solen står ganske vist op i øst og går ned i vest, som den jo skal, men dens forløb hen over himmelen i løbet af dagen er nordover, da vi jo er på den sydlige halvkugle, meget forvirrende, hvis man som fruen, bl a navigerer efter den slags. Tænk lige over det!
Slut for idag, nu skal der kokkereres. Det bliver en ydmyg anretning, efter to dages skørlevned i Wellington.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar