Rotoruaområdet er som sagt et meget aktivt område mht termisk aktivitet. I nærheden ligger denne park, hvor der fx er en kogende mudderpøl, som ses her. Som det kan ses, bobler mudderet op, som grød, der koger. Over alt lugter der grimt, af prut og kemikalier.
Her ses den berømte Lady Knox-gejser. Den står ovenpå to grundvandsbassiner, det nederste indeholder kogende vand fra den vulkanske undergrund, det øverste indeholder koldt vand. Hver dag kl 10.15 bliver der hældt 300 gr sæbe, biologisk nedbrydelig, naturligvis, ned i hullet, det ophæver vandets overfladespænding, det varme vand stiger op og blandes med det kolde, trykket stiger og gejseren sprøjter vand op i luften.
I området er der mange spektakulære ting at se. Mange steder stiger damp og div gasser op, der er varme kilder, kemiske søer, siliciumterrasser, dannet af strømmende siliciumholdigt vand gennem flere hundrede år, kogende svovl-og mudderhuller,osv. Disse to søer ligger i forlængelse af hinanden, den bagerste hedder Champagne Pool, vandet i den er 74 grader varmt og der bobler konstant CO2 op af den. I kanten ses forskellige kemiske aflejringer med forskellige farver.
Vel hjemme igen, uden forgiftningssymptomer, gik vi i Polynesian Spa, et stort, termisk bad i Rotorua, med bassiner fra 38-42 grader varmt vand og dejlig udsigt over søen. Bagefter forkælede vi os selv med en stor bøf, stegt ved bordet på en lavasten og vi sluttede af med at afsøge et par lokale vandhuller, eller nærmere ølhuller, først en brew pub, derefter en belgisk,mm, med levende musik, dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar