25/10 På og i vandet.

I dag var vi oppe før 7. Vi skulle nå at checke in til kajakturen kl. 8.30 og vi tænkte at det skulle alle andre måske også. Da der kun var 2 brusere til hhv. herrer og damer, beregnede vi god tid til at komme i bad. Det var dog overhovedet ikke noget problem. Generelt er der ikke så mange der bruger faciliteterne på campingpladserne her. Det skyldes nok at de fleste kører i store campervans og har både køkken og bad i disse.

Vi checkede ind hos vores guide Tory. Vi var kun os og et par fra Holland. Hollænderne skulle kun med om formiddagen og så gå en tur om eftermiddagen.

Vi sejlede ud til Onetahuti med vandtaxi. Det var en tur på ca. en halv time. Ved Onetahuti, som bare er en bugt med en lejrplads på, ligger der et beskyttet havområde med en ø, der hedder Tonga Island. Det er et sæl reservat, som er en del af Abel Tasman National Park. Abel Tasman National Park er den mindste af New Zealands nationalparker. Den er 'kun' 23.000 hektar, men er den eneste nationalpark ved kysten.

Her er vi steget i vores kajak og netop ankommet til sæløen. De 2 væsener nedsænket i kajakken er IKKE sælerne, men yours truly.

Der var masser af sæler på øen og nogle af dem var noget legesyge. Det var dog svært af få et billede af en springende sæl, da de jo kommer pludseligt op af vandet og så går ned igen. Så her er det tætteste vi kom på, på trods af mange springende sæler og mange forsøg.

Og ja – kameralinsen var temmelig våd. Det var mest vand fra pagajerne og ikke så meget fra bølger. Selvom det var en del søgang, da vi krydsede det mere åbne vand fra øen og tilbage til spidsen af Onetahuti bay, så er havkajakken faktisk mere sødygtig end man lige forestiller sig, når man sætter sig ned i den.

Guiden havde medbragt frokost, som vi indtog på en ganske lille strand ved Bark Bay. Den havde også et navn, som vi desværre ikke kan huske. Der måtte kun overnatte 2 på stranden.

Der kom straks et par paradisænder og kiggede på os. Det er en meget fin, lidt stor and, med en lang hals som danner par for livet.

Her er et billede af stranden, Tine, der viser det charmerende kajakoutfit frem og det lille par i baggrunden.

Resten af dagen padlede vi i dejligt solskin og medvind langs kysten frem til Anchorage Bay, hvor vi skal overnatte i en lille husbåd.

Kystlinien består af lavasten. Det er meget få steder, der er kyststrækning af lavasten. Da lavasten er sammensatte sten, eroderer de på en 'spændende' måde og danner flotte former. Vi så mange ansigter, en knyttet hånd og et løvehoved. Her er et 'uhyggeligt' ansigt flankeret af en stor flot hansæl, der kom op af vandet med munden, ja faktisk hele hovedet, fyldt med tang.

Vi kom lidt tidligt til Anchorage. Vi kunne først komme ombord på husbåden fra kl. 4. Derfor besluttede vi os for en hurtig (med tryk på hurtig) dukkert i det dejlige 13 grader 'varme' vand.

Vi mødte vores danske venner fra i går, der havde padlet fra byen og nordpå til Anchorage, hvor vi havde taget taxien til Onetahuti og padlet sydpå. De tilbød at tage et billede af badenymferne. Det lykkedes desværre ikke at få et billede af fruen under vand. Hun var i vand til halsen, men lukketiden på kameraet kan kun gå ned til 1/1000 sekund.

Gæt hvis fødder man kan se stikke op på billedet.

Efter den forfriskende dukkert gik vi en lille tur op til et udkigspunkt og rundt om pynten. Det tog ca. halvanden time.

Så var vi også klar til aftenens grill på husbåden.

Vi mødte et par yngre spaniere som spillede skak. Efter de havde spillet, tog manden med fødderne et par spil med den ene. Det var vældig hyggeligt. De skal være hernede i en måned og er også meget interesserede i Ringenes Herre steder, så vi udvekslede nogle stykker. Det passer fint, da de har været sydpå og skal nordpå og det jo er omvendt for os.