Efter den spændende finale, checkede
vi ud fra Boutique Motel i Nelson. Vi skulle til Marahau, hvor vi har
booket en tur, bl.a. med havkajak. Det glæder vi os meget til og
håber på godt vejr, men mere herom senere.
Da vi gik rundt i Nelson i går, kom vi
bl.a. til et mikrobryggeri, der hedder Sprig & Fern. Her fik vi
en brochure over håndværksbryggerier i området. Nelson er New
Zealands centrum for mindre bryggerier. Det skyldes at der
oprindeligt kom en del tyskere til området og nogle af dem havde
humleplanter og deres viden om brygning med. Området er også det
eneste i New Zealand, hvor humlen gror rigtig godt, hvorfor det står
for al kommerciel humleproduktion i landet. De har oven i købet
udviklet nogle varianter som vist nok kun laves her.
Her er et billede af en udsigt med
humle, frugt og vinmarker.
I dag besøgte vi så bryggeriet Stoke.
Stoke er den forstad til Nelson som vi boede i. Det viste sig at være
et ganske stort bryggeri. De kan producere 20.000 l. øl om dagen i
et anlæg hvor kogekedlen er 5.000 l. De kan således lave 4 bryg pr.
dag. Det kan de primært fordi de har 2 lautertuns (si-kar).
Det er et gammelt bryggeri (Rochdale
Cider Factory), som tidligere kun bryggede cider. Men i 1980 blev det
købt af en tidligere rugby-spiller (Terry McCashin) som startede med
at lave øl også.
Dengang var der kun 2 store bryggerier
i New Zealand, men McCashin stod op i mod dem og lavede sit eget
ølmærke, der hedder Mac. Det blev senere købt af en af de store
spillere, men nu er familien gået i gang med et nyt mærke, der
hedder Stoke.
Vi fik en gratis ølsmagning (i meget
små glas) og en rundvisning. Det var meget spændende, selvom
bryggeriet var lukket på grund af Labor Day. Anlægget var temmelig
gammelt og havde en meget stor kapacitet, som de ikke udnytter fuldt
ud. Det skyldes at Mac mærket blev købt og flyttet til et langt
større bryggeri.
Efter besøget, satte vi kursen mod
Abel Tasman National Park. Vi gjorde et stop undervejs, hvor vi
spiste lidt frokost. Som det ses på billedet, nød vi solen mens vi
sad på solvarme strandsten og betragtede havet.
Senere kom vi til Marahau. Der bor 107
mennesker i Marahau, så det er ikke ligefrem en metropol. Vi fandt
ud af hvor vi skal møde op til vores tur i morgen, hvor bilen skal
parkeres på en nataflåst parkeringsplads og fandt vej til Marahau
Beach Camp.
Det er en lille fin campingplads som er
absolut overfyldt af sandflies. Det er nogle små sataner, der
stikker som myg. Jeg tror vi tilsammen nåede at få ca. 25 stik.
Langt hovedparten gik til husets herre. Populær som altid.
Til sidst gik vi over og købte 2 is og
et middel, der efter hvad ekspedienten sagde skulle holde fluerne
væk. Det lugter i hvert fald ikke godt. I butikken mødte vi også
de første danskere vi har mødt på denne her tur. Det var en
familie, hvor sønnen er på et halvt års udveksling hernede. Og
familien er så taget ned for at besøge ham.
De hedder også Petersen, så nu tror
damen på campingkontoret at alle danskere hedder Petersen. Det var
hyggeligt at tale med dem. De skal også på kajaktur i morgen. De
kajakker ud og vandrer tilbage.
Vandtaxi firmaerne transporterer
kajakkerne, så man kan vælge hvor man vil sejle fra og til. Der er
også et vandrespor, der går ned til stort set alle de små strande,
hvor man kan stå af og på. Vandtaxierne er små og fladbundede med
påhængsmotor. Så de kan komme ind overalt.
I dag gik turen fra Stoke (en forstad
til Nelson) og til Marahau.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar