Nu er tiden kommet, hvor vi må kaste
os ud i en lang vandretur i den vilde natur med overnatning
undervejs.
Queen Charlotte Track, er et
vandre/mountainbike spor, der følger Queen Charlotte Sound fra
næsten spidsen af sydøen til næsten Picton, der er den by, hvor
færgen mellem de 2 øer lægger til. Sporet er 71 km. Langt. Det
starter ved den strand, hvor kaptajn Cook havde sit skib liggende på
alle sine (var det 5 eller 7) ekspeditioner til New Zealand. Lige
overfor stranden ligger der en lille ø, der nu er fuglereservat. Det
var her den navnkundige kaptajn hejste union jack og erklærede New
Zealands sydø som en del af det engelske rige.
Så i går da vi kom til Picton gik vi
så ned på turistinformationen for at høre om mulighederne for at
gå denne tur. Og vi fandt lige noget der passede os.
Vi tager en vandtaxi ud til
fuglereservatet, hvor vi har halvanden time inden den næste vandtaxi
kommer og samler os op igen og transporterer os over til starten af
sporet ved Ship Cove.
Herefter går vi ca. 15 kilometer på
sporet, mens vandtaxien transporterer vores overnatningsbagage til en
dejlig lodge på østsiden af Endavour Inlet, hvor vi overnatter.
Næste dag går vi ca. 11,5 kilometer, mens vandtaxien henter vores
overnatningsbagage, og samler os op på vestsiden af Endavour Inlet
og sejler os tilbage til Picton.
Det lyder da som noget selv sådan et
par luksusmennesker kan klare.
Vi sejlede fra Picton kl. 8 og ankom
til fuglereservatet præcis kl. 9. Det var et fantastisk sted med
masser af fuglelyde og vi fik også set en del forskellige fugle. Her
er et billede af en lille gulgrøn fyr med lilla hoved. Vi finder nok
ud af hvad den hedder.
Den poserede for os et pænt stykke
tid. Faktisk blev vi trætte af at se på den før den blev træt af
at se på os.
Så sejlede vi over til Ship Cove. Vi
ankom til en naturcampingplads, hvor der var der en lejr med en ca.
20 unge, der havde ligget i telt. Det så ud som om alt deres tøj
hang til tørre. Fruen kiggede noget bekymret, mens herren straks
antog at de nok bare var i gang med at vaske.
Det blev dog hurtigt klart at det havde
regnet en hel del i løbet af natten og morgenen. Det erfarede vi da
vi begyndte opstigningen. Her er et eksempel.
Vi fik mudrede sko af en hel ny
dimension.
Det var nu en rigtig dejlig tur, hvor
vi igen blev præsenteret for den ene fantastiske udsigt efter den
anden. Vi startede med en opstigning fra Ship Cove over et pas og ned
til Resolution Bay. Herefter endnu en opstigning og et stykke lidt
oppe i terrænet. Herefter gik turen ned til Endeavour Inlet.
Billedet er taget oppe i terrænet,
tilbage mod Resolution Bay. Her kunne man da godt bo.
Nu er vi kommet frem til cnoc na Lear.
Det betyder Hill by the ocean. Vi skal nok finde ud af på hvilket
sprog, men da indehaveren er Irsk, er det sandsynligvis et gammelt
sprog fra det område. Vi skal spise her og se semifinalen i Rugby,
mellem All Blacks og Wallabies (New Zealand og Australien) sammen med
familien. Det skal nok blive rigtig hyggeligt.
Her sidder fruen og slapper af efter
dagens strabadser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar