I Twizel, som er en by med ca 1000
indbyggere, regner det forbløffende sjældent, New Zealand standard,
nemlig kun ca 66 dage om året. Derfor stod vi op til dejligt solskin
og tog de kortærmede på, tænk, i forgårs byggede vi en snemand.
Efter almindelig dasen om formiddagen, gik vi en lille tur ved
floden, som ses her i baggrunden. Turen endte ved en p-plads, hvor vi
blev samlet op til eftermiddagens tur til Pelennorsletten. Ja, det
hedder den jo ikke rigtig, den hedder noget så udramatisk som Ben
Ohau Station og er til daglig en ca 2000 hektar stor fårefarm med
5000 får. Dem så vi dog ikke, græsset var grønnere et andet sted.
Her ser vi så Gollum, som leder efter
The Precious.
Da der som nævnt kun bor omkring 1000
mennesker i Twizel og der skulle bruges lang flere statister i
filmene, blev der hidkaldt folk fra nabobyerne også. Det var heller
ikke nok og der blev derfor også mobiliseret frivillige fra hæren.
Altså den rigtige. Der manglede stadig orker, så aftenen før
optagelserne af det store slag, bankede man på dørene på byens
moteller og hoteller og spurgte de indlogerede turister, om de kunne
tænke sig at være orker næste dag. Det var der omkring 50, der
kunne. I det hele taget var de optagelser, som foregik her, meget
omfattende. Der skulle bruges en hel masse ryttere og heste, så
diverse rideklubber blev kontaktet og det tog i alt 14 dage bare at
få heste og ryttere til at gå frem på en lang, lige række i
skridtgang.
At få alle klædt i kostumer og
sminket tog også sin tid, selvom der var 100 på job i sminketeltet.
Her ses en minutiøs gengivelse af en
nøglescene i filmen, nemlig den, hvor Eowyn slår The Witch King of
Angmar ihjel. Den med ”no man can kill me” og hun så tager
hjelmen af og siger:”I am no man” og giver ham dødsstødet. De
flotte sværd vi bruger, er replica, dvs helt magen til dem i
filmene. Og omgivelserne er ikke bare kopier, de er der bare. Flere
af bakkedragene kan genkendes i filmene. Hold da op, hvor skal de
film granskes, når vi kommer hjem.
Filmene har haft en meget stor
betydning for turismen herovre, ingen tvivl om det.
Da den spændende rundtur i Tokiens og
Peter Jacksons universer var slut, var dagen stadig ung og vi kørte
op til en sø i området, Lake Ohau. Vi gik en tur op i det tørre,
tørre land til en strømmende bæk, hvor der blev fisket lidt.
Undervejs viste landskabet sig igen fra sin meget fotogene side, her
er en af de mange smukke udsigter. Søernes flotte blå farve skyldes
at gletsjerne kværner mineraler og stenmel af bjergene. Det flyder
rundt i søerne som et fint pulver, så fint som talkum. Når
sollyset rammer vandet, opsuges de fleste stråler, kun det blå lys
reflekteres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar