I dag var vi tidligt oppe. For en gangs skyld lykkedes det at checke ud i god tid. Vi var ude lidt over 9 - altså næsten en time før deadline.
Vi kørte sydpå fra Twizel. Tine havde en meget vigtig visit at gøre, nemlig Touch Yarn i Alexandra.
Vejen gik over Lindis Pass. Man kører ca. 100 kilometer fra Twizel, hvor sletten bare bliver smallere og smallere. Det virker også som om man kører ned, men det er vi ikke helt sikre på. Efterhånden som sletten bliver smallere, bliver der også mere og mere øde. Knap et får at se.
Bjergene er til gengæld flotte. Her er et billede, taget oppe fra passet og tilbage mod Twizel.
Et stykke efter passet, ligger Cromwell og et lille stykke derfra, den lille by Bannockburn. Vi havde læst at der var en fin lille gåtur et stykke uden for Bannockburn, der gik op igennem et Sluice-område til en forladt guldgraverby ved navn Stewart Town.
Da vi nåede frem til ruten, blev vi mødt af et imponerende syn af timian. Blomstrende timian dækkede næsten hele området. Kilometervis. Og masser af bier, der jo er meget glade for timian. Her er et billede.
Resterne af Stewart Town ses her. Der er faktisk ikke meget mere end dette ene hus tilbage.
De fleste bygninger var bygget enten af lerjord, eller af lerjord, der var tørret imellem et stillads af træ. Når leret var tørret, fjernede man træet og brugte det til en anden mur. Problemet med den byggemetode er at det hurtigt nedbrydes af regn og vind. Det regner ganske vist ikke ret meget her oppe, men bygningerne fra starten af 1900-tallet er alligevel ikke mere. Den bygning man kan se i billedet, er bygget af stablede sten og kittet med ler. Derfor har den holdt meget bedre.
Der voksede mange gamle frugttræer, som et levn fra den tid, hvor der var en rigtig by her. Hver parcel i byen var på ca. 1 acre, der er omkring 4000 kvm. Det var nok til et hus, en køkkenhave og græsning til en ko.
Hr. Stewart og hr. McKenzie, der grundlagde byen, gjorde det også i første omgang meget godt. McKenzie var uddannet murer fra Skotland. De 2 købte rettighederne til at hente vand i floden og byggede en enorm dam af sten. Murene, der holdt vandet tilbage, var 2 meter høje i den dybe ende. Det er dem, der ses i billedet ovenfor.
Dammen lå ovenfor området, hvor man vaskede guld. De 2 herrer solgte så vand til guldgraverne, som brugte det til at vaske jorden væk og samle guldet op i nogle dertil indrettede kanaler. 1 foot vand, som er ca. 27 liter pr. sekund igennem en vandkanon, kostede 4 pund for en uge. Guldvaskerne kunne få ca. 3,1 pund for en ounce guldstøv, så der skulle vaskes noget guld før det kunne betale sig.
De 2 kapitalister kom dog sørgeligt af dage. Hr. Stewart døde pludseligt af et hjerteanfald og hr. McKenzie fald i en af områdets mange dybe kløfter, dannet af vandkanon-udvaskningen. Han var på vej hjem fra et værtshus i Cromwell uden sin lygte og sikkert heller ikke helt appelsinfri.
Herunder ses et område, der er fuldstændigt vasket væk. Det befinder sig lige under dammen på billedet ovenfor.
Freddy fik samlet lidt jord sammen. Blandt andet fra en hule i kløften som ses på billedet. Det bliver spændende at se om det giver noget guld. Teknikken lærte vi jo for nogle dage siden.
Vi kørte videre mod Alexandra. Lige uden for Bannockburn fandt vi heldigvis en lille bod, der solgte timianhonning. Vi købte et kilo og ser meget frem til at smage det.
I Alexandra besøgte vi I-sitet, som vi jo næsten altid gør. Der var ikke rigtig noget vildt spændende. Området er mest et gammelt guldgraverområde. Og så er der al vandkraften fra de store floder.
Vi fandt også ud af at vi skulle tilbage til Clyde for at finde Touch Yarn. Det gjorde vi så. Tine brugte ret meget tid i butikken og købte også et par nøgler garn. Imens undersøgte Freddy byen og fandt, hvad der så ud til at være et meget hyggeligt backpacker sted i et af byens mange gamle stenhuse.
Efter at have ventet en times tid på at ejeren kom hjem fra arbejde, checkede vi ind i den hyggelige gamle bygning, der ses på billedet herunder.
Stedet ligger midt i det gamle Clyde. Det er bygget i guldgraverperioden og bærer tydeligt præg af det. Det er ganske hyggeligt.
I dag gik turen fra Twizel over Lindis pass. Med en kort afstikker til Bannockburn, til Alexandra og tilbage til Clyde igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar