Her til morgen bestilte vi en rundtur på Otago halvøen, der ligger ud for Dunedin. Den er berømt for det rige dyreliv. Vi kunne komme afsted kl. 3 fra vores overnatningssted. Så først gik vi en tur i Dunedin.
Dunedin ser anderledes ud end andre byer her i landet. Den er ligesom mere europæisk. Dunedin har stærke skotske rødder. Den startede med at hedde Edinburgh, men det blev ændret til Dunedin som er det keltiske navn for Edinburgh. Der er mange skotske navne i byen og mange af de gamle bygninger ser 'skotske' ud. Det er også den eneste New Zealandske by, der har et rigtigt slot. Det har vi dog ikke set endnu. Vi har masser af slotte på vores breddegrader, synes vi.
Her er et billede af Court Law, altså en retsbygning. De skotske aner ses klart her.
Og en noget nyere bygning.
Byen ligger, som det ses, i et meget bakket område. Bakkerne er lava, så de er ikke lige til at jævne ud. Derfor er der bl.a. en trappe midt i byen, der går over en stor lava-knold for at forbinde 2 områder. Lava-knolden er senere blevet fjernet, så nu er der også en vej.
Så kom vi afsted på Otago rundturen. Vi fik meget interessant information om både området og de mange dyr. Oprindeligt var 85% af landet dækket af skov. Derfor er de fleste af de oprindelige dyr indstillet på et liv i skoven. Mange af de oprindelige dyr er enten udryddet, eller har det meget svært.
Oprindeligt var landet beboet af insekter, fugle og frøer. De eneste pattedyr var havdyr som sæler, delfiner, søløver og hvaler. Og så flagermus. De eneste rovdyr, var rovfugle, derfor var det ikke en fordel at kunne flyve. Det kunne mange af de oprindelige fugle så ikke.
Da mennesket kom, forandrede de landet. Primært ved at fælde det meste af skoven og omdanne det til landbrugsland. Primært til græsning. Det var det første problem for dyrelivet.
Derudover indførte vi hunde, katte, ildere, possum (et pelsdyr, lidt mindre end en mink), væsler, mår og rotter. Alle disse er landlevende rovdyr og har gjort et voldsomt indhug i bestandende af bl.a. fuglearter, der ikke kan flyve. Mennesker har også direkte udryddet mange dyr.
Vi så dog alligevel mange interessante dyr. Herunder ses et par sorte svaner med 5 unger. Det er nu ikke en truet art.
Og vores venner fra tidligere, paradisænderne, ses her med 8 ællinger. Det er temmelig mange.
Så kom vi ud på spidsen af halvøen. Her ligger verdens eneste landfaste yngleplads for de store albatrosser. Det var perfekt albatrosvejr idag. Det blæste nemlig ca. 70 km i timer. Det er godt for albatrosserne, men temmelig meget for os. På billedet ses en luftbåren albatros. Der er også en måge med, for at se forskellen. Albatrossen har et vingefang på op til 3 meter og er selv ca. 1 meter høj. De bruger et år på at opfostre deres unge. Ungen er størst lige inden den lærer at flyve. Her vejer den 13 kg. Forældrene vejer kun 8 kg, men de stopfodrer deres ene 'forkælede' unge, så den bliver rigtig fed. Når ungen forlader reden flyver den direkte til sydamerika for sig selv. Ikke mere kontakt til far og mor herfra. Far og mor holder typisk et eller 2 års pause, før de går igang med næste unge. Ungen sætter ikke fødderne på land de næste 5-6 år, indtil den bliver kønsmoden og selv forsøger sig med forældrerollen.
Så var det tid til sæler. Vi har tidligere fortalt historien om pelssælerne her i landet, så her kommer bare et par billeder. Det første viser en stor han midt på billedet. Under ham ligger en hun. Der kommer nok små hvalpe til næste år.
Og her en morsæl og en ca. 1 år gammel doven hvalp. den får stadig mælk af mor. Hunnen kan blive ved med at amme til hun får den næste unge. Så ryger den gamle unge på is og må selv fange sin føde.
Som vi tidligere har skrevet, slås de store hanner om territorier. Det fik vi også set idag. Der er 2 der slås i bassinet på billedet. De havde begge adskillige sår efter kampen. En stor han kan kun holde et territorium i ca. 3 år. Derefter er han så slidt af kampene at en ny kommer til.
Vi så også 2 dovne unge han-søløver. De ses herunder, igang med at sove på stranden. De sover meget. Den største af de her, er ca. 7-8 år og vejer ca. 200 kg. Når den bliver fuldvoksen, vil den være ca. dobbelt så stor.
Så til pingvinerne. Pingvinerne har æg på det her tidspunkt. De skiftes til at varme æggene. 24 timer til hver. Den der ikke varmer æg, tager til havs for at spise om morgenen og kommer hjem om aftenen. På billedet ses en pingvin på vej hjem. Den har klatret op fra stranden og er igang med at samle en dusk af noget op til reden. Når de kommer hjem om aftenen, tager de som regel en slags 'gave' med hjem.
På næste billede ses 6 pingviner på vej op af skrænten. Når de har krydset stranden, står de lidt og får kulden inden de går op til deres rede. Selvom det var koldt og blæsende for os, var det varmt for pingviner. De køler sig af ved at pumpe varmt blod i deres fødder og luffer/vinger.
Lige da vi var ved at forlade stranden, kom der endnu en pingvin op, lige på det sted, hvor vi stod. Her ses en kvinde på en kold og blæsende strand, med en undrende pingvin i baggrunden.
Alt i alt en herlig og lærerig tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar