3/11 Lake Brunner

I dag besluttede vi os for at tage til Lake Brunner for at fiske lidt og kigge på landskabet. Da vi vågnede, var det nemlig rigtig godt fiskevejr igen. (regn).

På vejen er der en enkeltsporet bro, der også bruges af toget. Uha, skræmmende, specielt for fruen, der ikke er meget for tanken om at møde et modkørende tog på en ca. 100m. lang ensporet bro. Der er mange one-lane-bridges herovre. Det er typisk en bro over et vandløb. Så har man ubetinget vigepligt fra den ene side. Denne her bro, er dog den eneste vi har mødt, hvor der også kører tog. Man skal altid vige for toget.

Lidt længere fremme, blev det så til en grusvej. Og ikke nok med det. der var også en å, der krydsede vejen. Ikke noget med en bro, men sådan her:

Lidt efter kom vi frem til søen. Det forventede vi os meget af. De reklamerer for den med sloganet: 'Lake Brunner. Where trout dies of old age'. Altså søen hvor ørreder dør af alderdom. Freddy startede frisk med at kaste ud. Den nye line var rullet på. En fireline af højeste kvalitet. Bang, 4. udkast, linen sprang og blinket fløj af H. til.  Ikke et problem, vi har flere i bilen. Efter ca. 15 minutters endevenden, måtte vi konstatere at de sidste blink nok lå på hotelværelset i Greymouth. Øv øv ingen gamle ørreder i dag. 

Der er en sti rundt langs bredden af søen, som vi så besluttede os for at gå. Den går rundt i nærheden af anden i billedet. Da vi ikke havde Waders med, blev vi enige om at det nok var bedst at vende om. 

Det skal retfærdigvis siges at der stod et skilt ved starten af sporet, som advarede om at det kunne være oversvømmet ved høj vandstand.

Efter denne perlerække af succesoplevelser, kløede vi frisk på med et spor op til et vandfald. Det var en rigtig fin tur igennem et stykke regnskov, der igen var ret åbent og meget grønt. Oppe ved vandfaldet, kunne man gå helt ud på nogle sten, ikke helt nede ved foden, men vel ca. 2/3 nede. Man kunne komme helt ud til selve faldet. Det gav mulighed for at få taget nogle gode billeder, regnede herren med. Se her:

Hvad det også gav mulighed for, var at blive fuldstændigt gennemblødt på ca. 10 sekunder. Det ses nok tydeligere her:

og her:

Således forfriskede, kørte vi videre til Moana. Det er den største by ved Lake Brunner. Den er også stationsby på trans alpine ruten fra Christchurch til Greymouth. Og har sågar en benzintank. Vi spiste hjemmelavet muffin på stationscaféen. Det var lækkert og hyggelig. Og så kørte vi tilbage til Greymouth og fik vasket noget tøj.