24/11 I frit fald mod bunden og på toppen igen

I dag var det så dagen, hvor vi skulle booke vores 'vilde' Queenstown aktiviteter. Queenstown har etableret sig som New Zealands hovedstad for vilde oplevelser. Det startede måske med at A.J. Hackett fandt på at organisere Bungy Jump fra Kawarau Bridge i 1988. I hvert fald tilbyder der nu alt hvad man kan forestille sig af action prægede aktiviteter i området.

Byen ligger ved Lake Wakatipu, der med sine 80 kilometer er New Zealands længste sø og den 3. største. Ved nordenden af søen starter Mount Aspiring nationalparken. Den udgør sammen med de omkringliggende nationalparker et såkaldt World Heritage område. Det vil sige at det er internationalt anerkendt som vigtigt at bevare og derfor godt beskyttet.

Vi gik ned på 'the Station', der er et bookingcenter for Bungy Jump, Swings (hvor man spændt fast i en slags stol, lader sig svinge over en kløft), Jetboats m.v. Her bookede vi en tur op ad Dart River, med en guidet vandretur i nationalparken og en 1,25 timers Jetboat tur. Og Yours Truly gik, efter en dyb indånding, hen og bookede et Bungy Jump. Valget faldt på det højeste spring på den sydlige halvkugle, nemlig 'Nevis Highwire Bungy' springet på 134 meter. Det lod sig gøre at komme afsted allerede i dag kl. 14.40.

Der var en 40 minutter bustur ud til kløften, der ligger på privat område. Derude har de spændt kabler hen over kløften og sat en slags gondol op i midten, som man så springer fra.

Det er ret vildt at stå på kanten og accelerationen i starten er så vild at lyden som jeg forsøgte at udstøde, ligesom bare ikke kunne komme ud. Den kom dog ud efter nogle sekunder, da accelerationen aftog. Det frie fald varer ca. 8 sekunder inden elastikken begynder at strammes. Det virker dog ikke som ret lang tid og overraskende nok, så strammes elastikken ganske blidt, så turen op igen, virker meget rolig. Det kan dog godt være det skyldes den vilde tur lige efter springet.

Det er A.J.Hackett der er operatør på Nevis tillige med et par andre steder. Det var ham, der fandt på at kommercialisere Bungy Jump. Det første spring var fra Kawarau Bridge og startede i 1988. Det var egentlig det spring, jeg havde tænkt mig, men når det nu skulle være, kunne jeg vel ligeså godt tage de ekstra 89 meter med. (Kawarau er 43 meter højt).

Ud over mig, var der kun 1 anden springer over 30 (vil jeg tro). Der var bl.a. 3 skøre amerikanere, hvoraf den ene forsøgte at få lov til at spring nøgen. I starten prøvede personalet at få ham fra idéen med argumenter om at det nok ikke var særlig rart. Det blæste jo en del. Derefter blev argumenter om at det kunne støde andre bragt på banen. Amerikaneren gik så rundt og spurgte alle om det var OK. Til sidst fik han faktisk lov. Billederne kan nok også findes på internettet et sted. Han sagde i hvert fald at de ville ryge på facebook med det samme.

Tilbage i Queenstown blev vi enige om en tur op med gondolen (Skyline) med middag på restauranten oppe for enden.

Gondolen går op til Bob's Peak. Det er en stigning på 790 meter og giver selvsagt en enestående udsigt over Queenstown. Her er et billede fra opstigningen.

Deroppe gik vi en rundtur i området, som bød på yderligere fine udsigter. Her er en.

 Der var et interessant skyfænomen, som kan ses på de 2 billeder. Det blæser kraftigt, men hullet i skyerne bliver næsten stående på samme sted. Vi antager at det må skyldes de omkringliggende bjerge, der gør et eller andet ved skyerne, så de opløses et bestemt sted og er tykke andre steder.

Da klokken blev lidt over 8, gik vi tilbage til restauranten for at få vores bord.

Restauranten deroppe er ikke billig efter New Zealandske forhold, men det er meget stemningsfuldt at sidde ved vinduet og se mørket sænke sig over Queenstown. Det er en buffet-restaurant og maden er rigtig god. Specielt kan vi fremhæve en seafood afdeling, der er helt i top. Her er et billede af en glad, særdeles mæt og tilfreds dansker, med en super udsigt.

Det lykkedes kun lige præcis at vralte overmætte hjem.