Her til morgen fandt vi en lodge i
Milford Sound, hvor vi bookede 2 nætter. Man kan også booke
aktiviteter på deres hjemmeside, så vi bookede en havkajak tur til
i morgen og en morgen-sejltur til på mandag.
Vi kørte så først tilbage til
Riverton. Det skyldes at vi så en Paua-fabrik i Riverton, da vi
kørte igennem i går. Fabrikken polerer og forarbejder Paua skaller.
Det er en slags Abelone. Skallerne bliver så til forskellige
smykker. Der var et fabriksudsalg, som fruen var nødt til at besøge
indenfor åbningstiden. Hun købte også nogle stykker, som skal
laves til brocher, når vi kommer hjem. Den venlige dame i butikken
hjalp også med at identificere den skal som fruen havde fundet dagen
før. Det er en Queen Paua. En lidt mindre Paua, som er nærmest rosa
til forskel fra de store, der er blå og lilla.
På vejen kom vi til Monkey Island. Det
er en meget lille ø med et udsigtspunkt, der kan anes i baggrunden
af billedet. Det er ikke helt sikkert, hvorfor den hedder sådan, men
man mener det er fordi der har været et spil på den, der hedder et
'monkey winch'. Det blev brugt til at trække både med forsyninger
op på stranden.
Der var sør'me også en strandet hval
på stranden. Den ses på billedet nedenfor. (Det er den til
venstre). Herren ses ved siden af i vindretningen. Ellers blev
dunsten ubærlig.
Lidt længere
nede i den samme bugt, ligger gemstone beach. Det hedder den, fordi
man her kan finde mange forskellige halv-ædle sten. Vi så masser af
flotte sten, hvoraf nogle ses her.
Der gik et par lokale rundt og samlede
sten i store spande. Vi har set nogle steder, hvor der sælges
polerede strandsten. Det var nok til det formål at de samlede.
Efter at være drejet nordpå, kom vi
snart til bjerge. Landskabet blev langt mere øde. Efter Te Anau er
der ikke mange huse. Der er 120 km. Fra Te Anau til Milford Sound.
Helt øde. Der ses dog masser af herlige bjergudsigter her er en. Man
ser meget lille ud ved siden af de kæmpe bjerge, der rejser sig
nærmest lodret op.
Herefter går vejen stejlt op til Homer
Tunnel. Det er en 1300m lang ensporet tunnel igennem et bjerg,
hvorefter man så kører de sidste 15 kilometer ned til Milford
Sound.
Tunnellen er lysreguleret og der er 15
minutter imellem at lyset skifter. Ved indgangen af tunnellen
'hærger' Kea'erne. Det er den store bjergpapegøje, der ses på
billedet. De er kendt for at hærge bilerne på parkeringspladsen
foran tunnellen. De kan godt lide plastic og gummilister. Fyren på
billedet er i gang med at hive plasticlisten af siden på vores lille
camper. Lige efter vi tog billedet, kom der yderligere 3 kea'er til
hjælp. Vi var nødt til at skynde os ind i bilen og køre hurtigt et
stykke nedad bjerget, mens vi ventede på at lyset skiftede til
grønt.
Som det ses har Kea'en et langt og
kraftigt næb, den har smag for sære ting og er ikke spor bange for
mennesker. Den er meget intelligent og kan derfor løse temmelig komplicerede opgaver. Man har sågar været nødt til at jage nogle af dem,
fordi de havde fået smag for det fedt fårene har på deres indre
organer. Det betød at de satte sig fast på siden af et får ved
hjælp af deres skarpe klør og åbnede det med deres effektive næb,
for at spise fedtet omkring nyrerne. Det havde fåret ikke særligt
godt af i længden.
Nu er vi kommet til Milford Sound og
her er rigtig mange sandfluer. Vi skal sove i bilen, da der ikke var
nogle værelser ledige. Man skal hurtigt ind og ud, da sandfluerne
åbenbart godt kan lide lugten i vores bil. Til gengæld regner det.
Det holder trods alt antallet af sandfluer lidt nede.
Turen i dag gik fra Colac Bay til
Riverton og tilbage langs kysten og videre op til Milford Sound.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar