søndag den 13. november 2011

13/11 Invercargill - Southlands hovedby

I dag er vores ekstra dag i Invercargill. Egentlig ikke fordi Invercargill skulle være en specielt interessant by. Faktisk er der indtil flere, der har sagt til os at den er så lidt spændende at vi sagtens kunne springe den over.

Men vi har jo besluttet os for at vi skal til Stewart Island og Invercargill ligger på vejen. I går forsøgte vi faktisk at bestille noget overnatning på Stewart Island fra i dag, men alt hvad vi fandt passende, var optaget. Derfor tager vi først afsted til øen i morgen. Vi havde så egentlig tænkt os at overnatte et sted på vejen mod Invercargill. Der var også en del overnatningssteder, men ingen butikker. Og da vi ikke havde mere føde, måtte vi fortsætte. Summa summarum fik vi altså en ekstra dag i Invercargill.

Efter at have læst lidt på lektien, fandt vi ud af at der var mange interessante ting i Invercargill.
Her ses det gamle vandtårn (og det nye i forgrunden). Det er fra 1888.


Da byen blev planlagt - det er nemlig en planlagt by, det ses bl.a. af at næsten alle vejen nærmest er tegnet med en linieal - gjorde man god plads til parker og grønne områder. Nærmest midt i byen ligger en stor park (Queens Park) på 81 hektar. Den rummer både en cricketbane, som ses nedenfor.


Og flere flotte parkområder, med forskellige temaer. Bl.a. en rosenhave, en stenhave, en japansk have, en vinterhave, en kaktushave og en rhododendronhave, som ses på billedet herunder.


Der var også et område med flere volierer. Der så vi Kaka'er, Kea'er, Weka'er og flere andre spændende fugle, både fra New Zealand og andre steder.


Nedenfor ses et eksempel på den praktiske indretning af byen.


Begravelsesforretning og våbenbutik i samme bygning. Sådan!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar