30/11 Tilbage til Arthur's Pass

Hokitika er en fin by på vestkysten. Den lå engang i centrum af guldgraverområdet og benævntes 'byen hvor gaderne var belagt med guld'. Nu er der masser af steder, hvor den særlige 'Greenstone' forarbejdes til smukker. Greenstone er en særlig New Zealands form for Jade. Den er hårdere og har også nogle gange forskellige grønne og lyse nuancer. Greenstone var meget skattet af den oprindelige Maori befolkning, som rejste lange ture igennem landet for at samle den i de sydlige alper – i nærheden af Hokitika. De brugte det til smykker, men også til våben. Særligt ceremonielle våben.

Det var dejligt vejr i morges, hvilket det ikke er så tit her på vestkysten. Men området tager sig rigtigt dejligt ud i sådan et vejr.

Vi kørte forbi Glowworm Dell på vej ud af byen. Nu fik vi jo ikke taget nogle billeder af de lysende larver i går, men her er stedet, som det ser ud i dagslys.

 Så nærmede vi os Arthur's Pass. Vi kørte faktisk også igennem passet den 4/11. Men der så der helt anderledes ud, med sne og hagl. I dag var vejret rigtig godt og vi bringer her et billede, så man kan se forskellen. Det er taget nær det samme sted som billedet fra 4/11. Hvilken forskel. Her er en glad og tilfreds kvinde, der nyder det gode vejr og udsigten. Det var der ikke meget af den 4.

 Lidt længere fremme kom vi til 'Temple Bassin' skiområdets parkeringsplads. Der havde vi set en god vandretur, så vi stoppede for at gå den. Som de fantastisk lærenemme vandrere vi er, lavede vi os en klapsammen og tog med (det tog kun 2 og en halv måned at lære det).

Vandreturen startede med at gå stejlt op ad en sti med masser af løse sten. Den fortsatte sådan set med at gå stejlt op hele vejen. Til gengæld for den hårde vandring, fik vi (naturligvis) masser af flotte udsigter at se på, mens vi hev efter vejret. Her er en.

Lidt højere oppe, blev stien noget smallere men stadig lige stejl. Se bjerggeden herunder.

Oppe på toppen, ligger der nogle hytter, der dog alle var lukkede. Det er et skisportssted om vinteren og man kan både få mad, drikke og leje ski og snowboards. Det så dog noget slidt ud, som om det ikke rigtigt blev brugt så meget. Det fik vi måske forklaringen på senere. Her er en udsigt fra toppen. Bemærk den stejle sti.

Ruten fra bunden og op til skiområdet, er ca. 2,3 km lang og stiger næsten 500m.

Da vi med skælvende ben, var kommet ned igen, kørte vi de sidste 3-4 kilometer til Arthur's Pass Village, hvor vi har booket os ind på et lille motel, ved navn Arthur's Pass Alpine Motel. Da vi sad udenfor vores fine rum, i solen, med et glas hvidvin, spurgte vi værten hvordan man kommer op til skiområdet om vinteren. Og her har vi måske forklaringen på hvorfor det ikke ser topmoderne ud.

Man går op – evt. med sine egne ski eller snowboard, kører hele dagen og hvis man ellers er god nok, kører man ned til parkeringspladsen på ski, ellers må man jo gå. Vi kan ikke forestille os at det er meget nemmere med sne på - men hvem ved.

Dagens rute gik fra Hokitika til Arthur's Pass Village.