22/11 Cruise på Doubtful Sound

Vi vågnede forventningsfulde op til en dejlig dag med solskin og delvis blå himmel.

Vi havde valgt et cruise med overnatning på Doubtful Sound med Fiordland Explorers. Den primære årsag til det, er at de har en meget mindre båd end Real Journeys har. Vi skulle ud med Totuko II, der har plads til 18 passagerer. Der er 2 kahytter med eget bad og 2 kahytter med fælles bad. Der kan være 3 i hver. Derudover er der en større 'penthouse' kahyt øverst, hvor der kan sove 6 i køjer.

Vi havde booket en økonomikahyt, hvor vi kun var os 2 (fælles bad og toilet).

Der er dog ikke adgang til Doubtful Sound, direkte med bil. Først skulle vi sejle ca. 1 time over Lake Manapouri. Det er en sø på ca. 1.300 kvadratkilometer. Det var dejligt vejr, da vi sejlede og vi fik ovenikøbet set en ret speciel – lavthængende regnbue.

Da vi kom over på den anden side af søen, regnede det let. Herfra skulle vi med bus til Deep Cove. En tur på ca. 40 minutter. Vejen mellem den vestlige del af søen og til Deep Cove, blev bygget i 1963 i forbindelse med konstruktionen af et vandkraftværk ved Lake Manapouri. Det kostede på det tidspunkt 2 dollar pr. centimeter at bygge vejen. Den går op over et Wilmoth passet. Og er ikke forbundet til noget andet vejsystem. Forsyninger til konstruktionen af vandkraftværket blev sejlet ind igennem Doubtful Sound og kørt videre op til Lake Manapouri.

Her er et billede taget oppe fra passet, hvor man kan se den inderste del af Doubtful Sound.

I Deep Cove 'Village' har en permanent indbygger. Han er ansat af naturbeskyttelsesministeriet holder øje med denne del af Fiordland Nationalpark.

Da vi kom ned til kajen, måtte vi vente på at det noget større skib fra Real Journeys fik passagerer ombord og sejlede, inden vores lille skib fik lov at komme til kajs. Dem der havde booket den ene af luksuskahytterne dukkede ikke op, så vi var kun 13 passagerer. 5 amerikanere, 6 englændere og 2 danskere. Til at varte os op var der 3 hårdtarbejdende besætningsmedlemmer.

Her ses en frue i sit es, med bobler i glasset lige efter afsejling.

Nede i fjorden regnede det pænt meget. Men som i Milford Sound, betyder det at der er endnu flere og mere spektakulære vandfald. Og som skipper sagde, så er det sådan her fjorden skal opleves – for sådan her er den jo det meste af tiden.

Doubtful Sound er alligevel meget forskellig fra Milford Sound. Den er bredere og siderne er ikke nær så stejle. Der er også mange små øer. Adskillige med sæler og kolonier af skarv.

Vi så også flere Yellow Crested Penguins. Det er en op til ca. 60 cm høj sort og hvid pingvin med en flot gul bagudrettet dusk over øjnene. Den er også sjælden, ligesom den guløjede og den lille blå pingvin. Den lever kun på disse kanter. Her er et billede af en. Læg mærke til hvor meget det regner nu.

På vej ud igennem fjorden skulle vi kigge til hummertejnerne. Det er nogle bure, hvor man lægger en kasse med madding ned i. Så kravler hummerne ned og kan ikke komme op igen.

Det var ret spændende, for det var vores aftensmad vi var ude efter. I den første tejne, vi hev op, var der 14 hummere. Pyha – aftensmaden var reddet. I den anden, var der 5, så vi havde rigeligt. Nogle af dem blev sat ned i en opbevaringstejne. Der kan de faktisk leve i flere måneder. Hummeren kan nemlig leve af plankton, som den sier fra det gennemstrømmende vand. Problemet med at opbevare hummerne for længe i en sådan kasse, er at de ikke rør sig og dermed bliver kødet mindre spænstigt. Noget der også kendes fra kontorister.

Denne her hummer er en Rocklobster. Det er en art uden de store kløer, som vi kender fra vores hummere. Det er en slags Languster (dvs. en hummer uden klør, men med store antenner foran), men hedder altså en Rocklobster. Her er et billede af en, inden den kom i gryden.  

De smager fantastisk og indbringer fiskerne over 300 kr. pr. kilo levende vægt. De fleste eksporteres til Asien.

Bagefter fiskede vi lidt. Freddy fangede en blå torsk mere. Den måtte vi dog smide ud igen, da de er fredede i Doubtful Sound. Der blev også fanget en enkelt flot sølvfarvet fisk, som vi ikke lige kan huske navnet på, men som blev en del af middagen.

Vi var helt ude ved indsejlingen fra det Tasmanske hav og inde i flere fjorde, der løber sammen med Doubtful Sound.

Her er et billede fra den yderste del af fjorden.  

Herude ved indsejlingen, var det faktisk fint vejr. Vi fik solen at se og mærke. Som vi skrev for nogle dage siden, så er vejret jo tit fint på havet, men når den fugtige luft bliver presset op ad bjergene langs fjorden, så køles vanddampen og falder som regn.

Det var en rigtig dejlig dag, men da den var slut, kunne vi nærmest ikke rokke med ørerne. Der blev spist frokost, muffins, eftermiddagskiks og oste og til slut en superlækker fireretters middag. Pyha og vi har ikke engang været på travetur i dag.

En absolut anbefalelsesværdig tur, selvom den ikke er helt billig.